Kurv
0 køb. Ialt 0,00 DKK
 BETAL / REDIGÉR 

Nyhedsbrev


Søg



 

Køn Filosofi Psykoanalyse af Mladen Dolar



6 Hjerter i Politiken, der skrev:  »Der er et snit«. Det er ifølge filosoffen Mladen Dolar psykoanalysens grundsætning. Et snit, en sprække, en kløft, en spaltning, en navle, en forskel, et ar.

Dette snit sætter et skel mellem spædbarn og mor, ord og ting, mand og kvinde, bevidst og ubevidst, hvad der er inden og uden for den sociale orden. Men snittet, adskillelsen, skellet er samtidig stedet for deres forbindelse. Ikkeforbindelsen er en forbindelse, kløften er en kobling, ikkeforholdet er et forhold.

 

I seks forrygende essays, hvor de knivskarpe tanker bestandig får kød og fylde af anekdoter og eksempler, filosoferer Dolar, med snittet som grundfigur, over kønsforskellen, drømmetydningen, psykoanalysens oprindelse, filosofiens oprindelse, forholdet mellem psykoanalyse og politik.

 

 

Mladen Dolar (f. 1951) har i over tredive år været tilknyttet Afdeling for Filosofi på Ljubljana Universitet, hvor han nu arbejder som seniorforsker. Han er en del af den såkaldt slovenske skole i filosofien, der også tæller Slavoj Žižek og Alenka Zupančič. Han er international aner kendt for bogen A Voice and Nothing More fra 2006. Mladen Dolar er en af vor tids mest nyskabende filosoffer. Denne bog er en samling af Dolars bedste essays, der hermed udgives for første gang på dansk . Bogen behandler emner som Kønsteori, drømmeanalyse , filosofiens oprindelse, Kierkegaard , Hegel og Freud. Dolar bevæger sig via disse emner dybt ind i både psykoanalysen og den klassiske tyske idealisme, med en konstant og vedkommende politisk kant. Dolars tænkning udviser i disse tekster en uhyre sans for detaljen, kombineret med et blændende overblik over den vestlige kultur- og filosofihistorie

 

Mladen Dolar is one of the founding members of the so called Ljubljana school of psychoanalysis. His work embraces an extraordinary breadth of topics ranging from theoretical issues in philosophy to issues in politics, cinema, opera and psychoanalysis. Taking his departure from, particularly, Hegel, Marx and Lacan, professor Dolar probes into his topics with a characteristic depth that is bound to engage the reader.

Hannes Nykänen, Editor European Journal of Psychoanalysis

 

Mladen Dolar kan ikke stille noget op med den esoteriske aura som ellers omgiver Lacans og hans elevers arbejde. I stedet bygger han broer fra Sokrates over Lacan til Samuel Beckett, samtidig med at Mozarts ”Don Giovanni”, Hegels dialektik, Kierkegaards ironi og Freuds dødsdrift indgår i overraskende og alligevel overbevisende forbindelser.

Neue Züricher Zeitung

DKK 240,00 
 Læg i kurv